Søe og Reit i Zim

En dag i paradis

En dagstur ud i bjergene nord for Harare. En glemt offentlig park hvor et kilometer langt vandfald skaber den perfekte legeplads for gale mænd og deres børn. Flere billeder i albummet.

 

 

10.000 mennesker i bøn for et funktionelt styre

    Endelig oprandt dagen hvor MDC leder Morgan Tsvangirai blev sat ind som premier minister for landet. Efter et års venten på at parterne skulle finde en holdbar løsning, for det statslederløse land, er det lykkedes at skabe en samlingsregering.

 

Et tvangsægteskab som de fleste har svært ved at tro på kommer til at fungere. På trods af at lederne tydeligt har vist at de ikke kan og vil arbejde sammen, var 10.000 troppet op for at høre deres nye premier ministers tale. Stemningen var som når en flok roligans drager hjem efter en tabt kamp. Zimbabwerne har med tiden akkumuleret en bunke svigtede forventninger. I korte øjeblikke var der glimt af sand glæde og håb. 10.000 mennesker som i fælles stille bøn prøver at finde styrke og håb var vidne om at alle inderst inde ikke har den store tiltro til den nye regering. 

Græsmarken var dækket af Zimbabwiske penge sedler, et tydeligt bevis på værdien af dem. Flere rev pengene i stykker frem for kameraer. Da Tsvangirai lovede USD til alle offentlige ansatte udbrød den største jubel under hele talen. De umiddelbare behov skal dækkes inden folk kan tænke på planer for den nærmeste fremtid. 

Tsvangirai lovede at det skulle være slut med at tiltuske sig goder på basis af ens position i systemet. Dette gav anledning til at nationalbanks direktørens navn blev råbt taktfast. det var ikke til at tage fejl af hvem der har været ankermand for at magteliten er lykkedes med at stjæle landets rigdomme på semilovlig vis. Nogle vil mene at denne mand er et geni. En påstand som kun kan retfærdiggøres med at hans egentlige job har været at give magteliten adgang til landets penge, hvilket vidst er det eneste succes kriterium som han har opfyldt. Ok han er også den første mand i verden der har skabt en 100 trillion seddel, fantastisk bedrift.

Det mest opløftende ved at være med til denne begivenhed var at folk fik lov at samles uden at blive chikaneret af politi og militær. det er første gang i min tid i Zimbabwe at jeg har vovet mig ud til en politisk samling. En skøn oplevelse som vidner om et lille skridt mod et funktionelt land.

Om de 10.000 bøn hjælper vil tiden vise. Om det bliver en historisk begivenhed kan vi kun krydse fingre for. På samme dag blev Nelson Mandela sluppet ud af fængslet, i Tsvangirais henvisning til denne dag, påpegede han at det for Sydafrika var det første skridt i en lang kamp for et nyt land. Denne dag kan være starten for den kamp som Zimbabwe skal igennem for at blomstre igen.

 

1 Etape

Tiden nærmer sig hastigt hvor vores ophold i Zimbabwe er forbi vi afslutter med en rejse igennem Afrika tilbage til DK i vores elskede Landcruiser. (ok min elskede Landcruiser) For at teste bilen og familien tog vi en tur til Capetown over Jul og Nytår. 3000 km. hver vej. Helt fantastisk.

 Turen blev lidt af en sindsoprivende prøvelse. Da vi nåede grænsen fløj vores rejse fællers bil rundt fire gange. Da jeg nåede tilbage til ulykkestedet mødte jeg Sylvan ved resterne af hans bil i totalt chok. Hans familie var blevet kørt til hospitalet, folk omkring ham nærmede sig hastigt som ådselædere der skulle forsøge at få deres bid af kagen. Svært at værre vidne til denne totale mangel på medmenneskelighed men det var et klart tegn på hvor galt tingene står til i Zimbabwe, ingen har råd til at bekymre sig om andre end sig selv. Vi fik samlet de mest betydningsfulde ting fra vraget af deres bil hvor efter vi hastede til hospitalet. Da vi fandt det havde hans familie taget en taxi tilbage til ulykkestedet. Alt tydede på at de var sluppet fra det med livet i behold. Skønt at vide at de var ok. De næste timer gik med at krydse grænsen for at komme til et hospital i Sydafrika hvor chancen for at blive ramt af kolera var lidt mindre. Et mareridt, køen så ud til at ville tage 15-20 timer. Vi blev hjulpet frem med politiets hjælp, men strandede da alle var totalt fastklemt. Efter 2 timer med hundeøjne og rundsave på albuerne nåede vi frem.

Efter yderligere en time på grænsen og tre timers kørsel var vi i Polokwane. I løbet af natten blev alle tjekket, næste morgen var vi klar til at køre videre til Pretoria.

Efter yderligere to dage på vejen nåede vi Capetown, Fish Hoek et sandt paradis. Vi havde booket en lille hytte på en bjergskråning, et par hundrede meter fra havet. Næste morgen lagde vi ud med at ride på bølgerne, eller som Karl sagde " lets go hit some waves".

De følgende dage gik med at bade, køre rundt i det utroligt smukke område og shoppe som gale. Julen blev gennemført med alt som hører til. Vi manglede de sædvanlige kokke så Malin og jeg testede vores steg og is evner. Det gik suverænt. En anden glæde ved at holde Jul i civilisationen er at man kan ringe til alle uden at skulle ned og købe nye top op cards hver 30 sekund. Skal ikke glemme vores daglige fodbold kampe i bølgernes brus.

Turen hjem til Zim virkede lidt som en den første etape af vores rejse til Danmark. Det er gået op for os at der kun er tre måneder til at vi skal pakke bilen til den lange rejse hjem gennem Afrikas østkyst, mellemøsten og Europa. det bliver vildt. Vi er klar, klar til at se og møde mangt meget og ikke mindst klar til at komme hjem til alle jer der hjemme.

Brød og Diamanter

Brød og diamanter, de to varer jeg blev tilbudt hos skolens brødsælger i dag. Det er et meget mærkeligt land at leve i. jeg står mellem diplomater, rige Zimbabwere, NGO folk og alle deres unger. Ved min side står vores lokale brødmand og sælger bagværk fra hans cykelvogn.

I dag blev jeg tilbudt et par diamanter ud over det sædvanlige franskbrød. Meget fristende for en helt almindelig hverdags hustler. Det kunne passende være Christmas box til mig selv.

Christmas box er hvad alle zimbabwere i denne tid ser frem imod, en ekstra sæk majsmel, lidt olie, måske en omgang tørrede fisk og lidt sæbe. Ok alle er det jo ikke, vi har stadig 80% arbejdsløshed. Så dem der får noget skal hjem og dele med deres familie.

Familie begrebet er en smule anderledes i Zimbabwe, vi er nok nærmere ude i noget der minder om en landsby. Der skal ikke herske tvivl om at det er mere brug for en hjælpende hånd en der nogensinde har været. Dette gør det mere imponerende at se den almindelige zimbabwer kæmpe videre for at bevare et liv. Et liv som ledelsen af landet har glemt alt om.

 

Mens kolera, løbske militær folk og ansvarsløse politikere er med til at gøre hverdagen uoverskuelig, er der stadig fok som bevarer troen og håbet.

Flere virker nærmest begejstrede over at militæret har været ude og plyndre butikker og råbe anti regerings slagord.

 

 

 

På en lille hverdags tur til de mega skønne omgivelser som Zimbabwe byder på, var vi nær kært ind i en flok kvinder. Smilene kom hurtig frem og forskellige positive tilråb blev slynget imod os. Det er ufatteligt at man stadig møder mennesker der lever med smilet i umiddelbar nærhed, måske som en stille trods imod det ufattelige regime vi er underlagt.

Hvem bliver ikke glad ved at smide sæsonens tomat høst på en lastbil. Fatter ikke hvad det er med dette land og tomater. Den eneste grøntsag som altid kan købes alle vegne.

 

 

Vaccine til dem der aldrig bliver ramt.

  Efter flere måneder uden rent vand, hvor folk har måtte drikke det de kunne få fat i, ser det ud som om at vi nærmer os en reel kolera epidemi. Op imod 10.000 mennesker er nu smittet af kolera, 360 er døde, det ser ikke for lyst ud. Vi lever i et land hvor ingen vil tage det ansvar som de bør og  dem der vil, kan ikke få lov. Der er kun en vej frem, uddannelse og tilgang til rent vand.

Man kan levende forestille sig frustrationen hos de mennesker der endelig har fået vand, som må juble over det. Men midt i festen går det op for dem at vandet er den mest sandsynlige bærer af smitten. Som med alle andre sygdomme er det dem der er nederst der rammes først og som lider de største tab.

 

 

Det er dog en trøst at tænke på børnene på skolen som vi har støttet har deres egen brønd, hvilket formindsker sandsynligheden for at de bliver ramt.

De kan fortsat feste over at have adgang til rent vand. Denne vandpumpe installeret af IOM bragte liv og glæde til hele samfundet omkring skolen. Skidt med at vi ikke har bøger , klasselokaler og lærere, så længe vi har rent vand.

 

I dag fik alle ansatte på ambassaden en kolera vaccination. Ganske udmærket, men igen en bekræftelse i den mærkelige parallelle verden vi lever i. Vi er skånet for den almindelige virkelighed og dem der er på røven får stort set ingen hjælp.

Den eneste sandhed

Mens landet langsomt falder fra hinanden glæder man sig over de lokale nyheder. I dag fik vi en dybdeborende artikel som sandt at sige gav os en indsigt der vil være svær at finde på anden måde end ved at læse det Herald. Zimbabwes eneste landsdækkende avis.

Overskriften vidner om en god forståelse af den virkelighed som alle andre mennesker udenfor Zimbabwe også må forholde sig til. Det kan ikke vøre rigtig at vi skal slæbes med en flok gamle der ikke har noget arbejde. Kofi Annan, Jimmy Carter og Mandela. Find jer et rigtig job og lad dog være med at løbe seriøse mennesker på dørene.

Denne nyhed og en anden vigtig artikel om Mugges uddeling af hatte til Studerende ved Zimbabwes åbne universitet er nogle af dagens sandheder fra the Herald. Vores alle sammens general for Hæren har fået en master i Business. Det er klart at onkel bob måtte ud og levere en hat til ham. Det er en stor trøst for den almindelige Zimbabwer at vide at deres generaler er meget veluddannede. Det kan være han kan give et par fif til Gono, som lige er blevet udpeget til 5 år mere i front for nationalbanken. Den eneste mand i verden der har stået for at trykke en 100 billion dollar seddel. Det er en stor bedrift.

I landet for länge siden

  Vores gode gamle president fortsätter ufortrödent med at styre landet som var intet händt. En magt elite af gamle parti stötter bag ham, som han konstant skal tilfredsstille. Skide vär med folket som stemte på noget andet, for ikke at tale om idioterne der tror at en aftale om magtdeling rent faktisk har värdi. Viu lever videre i landet som chefen tro er det samme som han var i spidsen for 20 år tilbage. Samme retorik, samme tankegang. Måske handler det om en slags senilitet.

 

Heldigvis er vores gode gamle ven landet. Mbeki er kommet for at se om han kan hjälpe med at få fordelt goderne. Vi krydser fingre for at han stadig har lidt magt, men det er svärt at tro, efter at han har fået amputeret sine magtbeföjelser. Han har vel knappest så meget pondus som han havde som president, og under den tid virkede lösninger ikke lettilgängelige. Nogle håber at han kan få sit stille diplomati til at virke ved hjälp af at have en hårdere mand bag sig. Zuma er kendt for at väre mere kritisk overfor Mugge.

Sorry, jeg tvivler.

I mellemtiden giver det håb og energi at beväge sig ud i det Zimbabwianske land, hvor man kan gå på näsehorns jagt med sine börn. det er ikke tilrådeligt, men sjov. Drengenes udtryk er ikke at tolke som skräk for dyret, men en skräk for malin som kom halsende efter for at få stoppet de tre dumdristige eventyrer. Ups må vi ikke gå närmere. Dyret kan ikke se eller höre specielt godt, men lugter fint, vi havde vinden imod os, og kunne derfor snige os tät på. malin kunne ikke råbe, da hun ville have fanget dyrets opmärksomhed.

rolig svigermor,mor og far vi havde en guide med.

 

Jacaranda

 

Et syn der nærmest for en til at glemme den ellers ret anmassende virkelighed. Problemer med vand, strøm, Penge og for de fleste Zimababwianere en truende mangel på mad. Problemer er der nok af  og det i et land hvor der ikke er en fungerende regering eller rettere der er ikke en regering. Vi er blevet sat på hold, standby, eller les affair. Gør hvad der passer dig.

Som sagt før, er der ingen der kan tage skønheden fra dette land. Nyder i øjeblikket den lilla virkelighed. Det et fantastisk syn, hver anden gade man kører ad ser ud som dette.

Billedet er taget efter særlig forespørgsel fra Bodil. Knus fra os.

Super idyl

En lille pause fra hverdagen i det ellers mærklige land. Vi fungerer stadig uden regering, men er egentlig godt vand til det.

Her et par klip fra en weekend med springfisk, badende elefanter, en tam impala og elefant ridning. Tjek billeder i albummet.

Lad os feste

I mens at den gamle har travlt med at genopfriske sin krigsretorik fester folk på gaden foran det hotel hvor aftalen bliver underskrevet. Jeg forlod kontoret mens han var igang med en tale af den gode gamle slags hvor der bliver skældt godt og grundigt ud på imperialisterne, de gamle koloniherrer. Han blev ved med at gentage at Zimbabwe er et suverænt land, hvor zimbabwianerne skal bestemme. I den gode stemning han skabte blev der også plads til at gøre grin med Tsvangerai og¨fortælle nationen om hvordan han er skyld i at der ikke er kommet en aftale før. Det var noget sørgeligt at høre på denne bitre tale efter at have hørt Tsvangerai udråbe en ny tid, som prime minister for et nyt Zimbabwe.

Stemningen foran porten var der imod helt fantastisk, folk dansede viste MDC´s tegn og sang. En gruppe af zanu ungdom var også mødt op, ind imellem dansede de med og indimellem dansede de mod. Det var ikke den samme opløftede stemning som der herskede efter valget i Marts, men det kan være at vi endelig kommer til at se en forandring. Så lad festen begynde og lad det være en lang fest.